P R E S S E M E D D E L E L S E
Februar 2017
Odense Kommune har valgt leverandører til Energi Lean, som er kommunens store energirenoveringsprojekt. Rådgivende ingeniør, Rambøll A/S har peget på Neopixels hulmursisolering, og Odense Kommune har valgt det til projektet.
Neopixels hulmursisolering er igen blevet valgt til en større kommunal opgave. Ca. 1.700 m2 hulmur i 3 kommunale bygninger skal i 2017 isoleres med Neopixels hulmursisolering og Breinholm Gruppen skal som isolatør stå for opgaven.
Odense Kommune vedtog for 5 år siden en ambitiøs energirenoveringsplan. Kommunens bygninger skulle screenes over en årrække i forhold til energioptimering, og Rambøll blev kommunens rådgiver. Efter Neopixels hulmursisolering er kommet på markedet i Danmark er løsningen blevet vurderet og valgt. Valget er foretaget ud fra en yderst grundig undersøgelse af produktet og dets egenskaber. Teknisk afdeling i Odense Kommune har med 8 mand besøgt Breinholm Gruppen, som er eksperter i isolering, og som gennemgik en lang række isoleringsløsninger. Efterfølgende blev der lavet test i en af kommunens børnehaver med Neopixels hulmursisolering. Den gamle isolering blev suget ud, og Neopixels hulmursisolering blev blæst ind. Det gav så gode resultater, at kommunen har valgt Neopixels hulmursisolering til alle hulmursisoleringer i 2017.
Neopixels patenterede isoleringssystem består af Neopor grafitperler og Neofixx bindemiddel. Systemet har en 20% bedre isoleringsevne og opnår en brandklasse E godkendelse, som er den højeste på markedet inden for polystyren. Systemet er diffusionsåbent og tillader slagregn at løbe igennem isoleringen uden optagelse af fugt. Det betyder, at der ikke kan udvikles skimmelsvamp, og at luftfugtigheden er lav. Systemet har lyddæmpende egenskaber og er dokumenteret CO2 neutral efter 2-3 måneder.